Den menneskelige hjerne og hele vores væsen, uanset om vi er børn eller voksne, er designet til kontakt. Kontakt er et menneskeligt behov og opstår, når vi mærker vores betydning for andre og deres betydning for os. Når vi oplever os følt af andre, set og bevidnet i vores indre liv.
Men måske går du rundt med en følelse af, at ingen rigtigt ser dig. At du er sammen med andre, men alligevel føler dig alene. At du har lært at gemme de mest sårbare dele væk, fordi de engang ikke havde plads. At du holder vejret — mentalt eller kropsligt — uden helt at vide hvorfor. Måske mærker du, at du længes efter nærhed, men samtidig bliver urolig, når nogen kommer tæt på. Måske bruger du arbejde, relationer, mad, skærme eller substanser til at dæmpe en indre uro, du ikke altid kan forklare. Og måske forstår du godt med hovedet, hvad der sker — men kroppen reagerer alligevel anderledes.
Når vi begynder at sænke tempoet og lytter indad, begynder forbindelsen langsomt at vende tilbage. I mødet med et nærværende menneske, der ser, mærker og bevidner os, kan de skjulte dele få lov at få liv igen. Det er netop dette rum, jeg ønsker at skabe i mit arbejde som terapeut – et sted, hvor du kan blive mødt, præcis som du er. Her kan vi sammen give stemme og plads til det, der længes efter at blive set og mærket.
※
Som kropsorienteret terapeut bruger jeg en integrativ tilgang, der kombinerer forskellige terapiformer for at skræddersy behandlingen til dine unikke behov og udfordringer.
※
Jeg tilbyder øreakupunktur, både som supplerende og enkeltstående behandling, som støtte til din proces. Denne metode hjælper med at skabe balance i både krop og sind.
※
Fleksibilitet er vigtigt - derfor tilbyder jeg online terapisessioner via sikre videokald, så du kan deltage i terapien hjemmefra eller når det passer dig bedst.
As you start to walk the way, the way appears.
- Rumi
Du er meget velkommen til at sende mig en mail på camilla.schionning@gmail.com eller benytte kontaktformularen nedenfor, hvis du ønsker at booke en tid eller har spørgsmål. Jeg vender tilbage, så snart jeg ser den.

tlf. 27630440 mail: camilla.schionning@gmail.com © 2025